Vælg din måde at lære et fag på ud fra, hvad du skal bruge stoffet til. At forklare en historisk begivenhed kræver noget andet end at løse en ligning. Som begynder har du derfor brug for mere end tid med bogen. Du skal vide, hvilke opgaver du skal kunne løse, og hvordan du undersøger, om du har forstået stoffet.
Hvordan lærer du et nyt fag?
Et nyt fag kan virke som en samling ord og opgaver uden tydelig sammenhæng. I matematik møder du måske bogstaver midt i regnestykkerne. I historie skal du kende begivenheder og forklare, hvorfor de fandt sted. Lærerens forventninger styrer, hvordan du skal arbejde: Skal du kunne gengive en forklaring, eller skal du bruge den til at undersøge et spørgsmål? Hvis du tager på et high school ophold
i USA, skal du både lære fagets indhold og de engelske ord, der bruges i undervisningen.
Bed om et eksempel på en løst opgave og en forklaring på, hvad der fungerer i besvarelsen. Eksemplet viser forskellen mellem at nævne et begreb og at bruge det. Hvis opgaven handler om at analysere en tale, er et referat af indholdet ikke det samme som en forklaring af talerens virkemidler.
Din eksisterende viden giver dig et sted at begynde. Skriv før et nyt emne, hvad du allerede forbinder med det, og markér det, du er usikker på. Når undervisningen handler om renter, har du måske set ordet i en bankapp uden at kende beregningen bag. Det giver dig et konkret spørgsmål til undervisningen: Hvordan ændrer renten det beløb, der står på kontoen?
Hvordan læser du en fagtekst, så du forstår den?
En fagtekst kræver en anden læsning end en roman. Et enkelt afsnit kan indeholde et begreb, som resten af kapitlet bygger videre på. Hvis begrebet er uklart, er de efterfølgende sider svære at følge, selv om du kan læse alle sætningerne. Det gælder eksempelvis variabel i matematik eller kilde i historie.
Prøv at formulere tekstens overskrifter som spørgsmål, før du læser videre. En overskrift om fotosyntese kan blive til et spørgsmål om, hvad planten bruger lys til. Spørgsmålet giver læsningen et konkret formål. Efter afsnittet kan du undersøge, om du nu kan forklare lysets rolle i processen.
Ukendte fagord kræver, at du standser op. I dine noter kan en forklaring med almindelige ord stå ved siden af fagets præcise betegnelse. Når du sammenfatter et afsnit, bliver det tydeligt, hvor forståelsen glipper. Gentager du blot bogens sætning, mangler du måske et eksempel. Ved begrebet fordampning kan du beskrive, hvad der sker med vandet i en våd klud, som tørrer på et stativ.
Er det bedre at teste sig selv eller genlæse sine noter?
Genlæsning hjælper dig med at finde en forklaring, du har overset. Men en tekst kan føles bekendt, uden at du selv kan gengive indholdet. Når bogen ligger åben, har du fagordene og forbindelserne mellem dem foran dig. Lukker du den, bliver det tydeligt, hvilke dele du kan hente frem fra hukommelsen.
Når du forsøger at genkalde stoffet, husker du det bedre. En selvtest behøver ikke ligne en eksamen. Du kan forklare et begreb højt eller besvare et spørgsmål på papir uden hjælp. Så får du øje på de manglende led i forklaringen, før du ser svaret.
Spørgsmålene skal passe til den undervisning, du har haft. Du kan eksempelvis arbejde med spørgsmål som disse:
- Hvad betyder det centrale fagord med dine egne ord?
- Hvordan vil du løse en opgave af samme type som i timen?
- Hvorfor sker det, som teksten beskriver?
- Hvilket eksempel kan du selv give på begrebet?
Kontrollér bagefter dine svar i materialet. En test uden rettelser kan efterlade dig med den samme misforståelse. Har du forvekslet to begreber, viser sammenligningen med materialet, hvor forskellen ligger. Læs den relevante forklaring igen, og forsøg derefter at svare uden bogen.
Øvelserne skal passe til det fag, du vil lære
Du arbejder forskelligt fra fag til fag. Den samme slags noter giver derfor ikke lige meget mening i alle timer. I et sprogfag skal du kunne bruge ord i sammenhæng. I matematik skal du kunne begrunde en fremgangsmåde, også når opgavens tal ændrer sig. Det kræver øvelser, hvor du regner og forklarer dine valg. Overvej dine faglige interesser, og vælg dit linjefag før du tager på efterskole.
Vælg en øvelse, der ligner det, du senere skal kunne uden hjælp. Skal du skrive på engelsk, kan du formulere et kort afsnit med de nye ord. En dansk oversættelse ved siden af hvert ord viser ikke, om du kan bruge den rigtige form i en sætning. Ved arbejdet med ligninger kan du forklare, hvorfor du udfører den samme regneoperation på begge sider af lighedstegnet.
Når du forklarer noget til en makker, opdager du måske, at din forståelse mangler et led. Det bliver særlig tydeligt ved en faglig tegning eller en proces med flere forbindelser. Spørger makkeren, hvad en pil betyder, skal du sætte ord på forholdet mellem de dele, pilen forbinder. Peg på tegningen under forklaringen, så I taler om den samme detalje.
Brug lærerens feedback til at ændre din næste besvarelse
En rettet opgave fortæller mere end karakteren alene. Kommentaren om en manglende begrundelse handler om noget andet end en markering af en stavefejl. Den første gælder din faglige argumentation, den anden et bestemt ord. Bruger du kun tid på at rette stavningen, står den manglende begrundelse stadig i besvarelsen.
Lærerens feedback bliver brugbar, når du kan knytte kommentaren til et bestemt sted i dit arbejde. Kommentaren »uklart« fortæller ikke, hvad du skal ændre. Spørg læreren, hvilken sætning der mangler en forklaring, eller hvilket sted i beregningen der kræver en begrundelse.
Arbejd derefter med et afgrænset stykke af besvarelsen. Er problemet en påstand uden belæg, kan du omskrive afsnittet og tilføje dokumentation fra teksten. Du behøver ikke skrive hele opgaven om for at øve netop den færdighed. Med den oprindelige formulering ved siden af den nye kan du se, hvad du har ændret. Ved næste opgave har du et konkret eksempel på, hvordan du knytter et belæg til en påstand.
Giv det svære stof en plads i næste læsegang
Det er fristende at bruge mest tid på de opgaver, du allerede kan løse. De giver en tydelig fornemmelse af fremdrift, og du slipper for at gå i stå. Men en fuld side med korrekte svar fortæller ikke meget om det begreb, du stadig undgår. Tag derfor udgangspunkt i et ubesvaret spørgsmål fra undervisningen, når du sætter dig med stoffet igen.
En præcis beskrivelse af problemet hjælper dig videre. »Jeg forstår ikke brøker« er svært at handle på. »Jeg ved ikke, hvorfor nævnerne skal være ens ved addition« peger på en bestemt forklaring, du mangler. Med den formulering kan læreren vise dig, hvad en fælles nævner betyder for regnestykket.
Når du vender tilbage til stoffet, kan et spørgsmål fra den forrige lektion forbinde det kendte med det nye. Forsøg at besvare spørgsmålet, før du åbner noterne. Mangler svaret stadig, ved du, hvilken forklaring du skal lede efter. På en engelsksproget skole kan selve fagordet også være hindringen. Her kan du skrive den danske forklaring ved siden af det engelske ord, som læreren bruger i opgaverne.