Bortvisning ved udeblivelse uden afbud kræver mere end at konstatere, at medarbejderen ikke er mødt. Du skal kende omstændighederne godt nok til at vurdere, om fraværet er grov misligholdelse. Derfor tæller både kontaktforsøg og dokumentation. Der er forskel på bevidst at blive væk fra en aftalt vagt og at være akut forhindret i at give besked.
Hvad gør du, når medarbejderen udebliver uden afbud?
Begynd med at afklare, om medarbejderen faktisk skulle være på arbejde. En ændret vagtplan eller en aftale om fri kan forklare fraværet. Den gældende arbejdstid skal ses sammen med eventuelle aftaler med den leder, der har godkendt friheden. En registrering i tidsregistreringssystemet viser ikke nødvendigvis, hvad medarbejderen har aftalt mundtligt.
Skulle medarbejderen være mødt, bør du hurtigt forsøge at få kontakt på det nummer, vedkommende normalt bruger over for arbejdspladsen. Et opkald kan følges op med en skriftlig besked, hvor du spørger til årsagen til fraværet og beder om en tilbagemelding. Henvendelsen, som ved kontakt med bortvisningafmedarbejder.dk
kan indgå i en konkret vurdering af forløbet, skal give plads til en forklaring. Den må ikke læses som en meddelelse om en beslutning, du allerede har truffet.
Ulovlig udeblivelse er misligholdelse, men reaktionen afhænger af årsagen. Akut sygdom kan for eksempel forklare fraværet, mens den manglende sygemelding kræver en særskilt vurdering. Her tæller det, om medarbejderen kunne give besked eller forsøgte at kontakte arbejdspladsen uden unødigt ophold.
Undersøg også, hvem der kan have modtaget en besked. Medarbejderen kan have ringet til en kollega eller skrevet til en anden leder. Den kontakt afgør ikke alene, om arbejdspladsens regler er fulgt, men den kan vise, at medarbejderen faktisk forsøgte at melde fravær.
Hvilken dokumentation bør du gemme før bortvisning ved udeblivelse?
Dokumentationen skal vise fraværet og dine forsøg på at afklare årsagen. Et notat om hvert opkald og eventuelle svar giver et mere præcist billede end en senere beskrivelse af, at du ringede flere gange. Notér tidspunkterne, mens forløbet stadig er friskt, og skeln mellem det, du selv har konstateret, og oplysninger fra andre.
Det relevante materiale omfatter ofte:
- Den vagtplan eller arbejdstidsaftale, som gjaldt på dagen, og eventuelle ændringer.
- Registrering af, hvornår medarbejderen skulle møde, og hvornår fraværet blev konstateret.
- Tidspunkter for opkald og indholdet af sendte beskeder og modtagne svar.
- Medarbejderens forklaring og eventuelle tidligere advarsler om tilsvarende fravær.
Beskedernes fulde ordlyd kan få betydning for vurderingen. Et kort uddrag kan udelade, at medarbejderen bad om at blive ringet op eller oplyste, at en forklaring ville følge. Kommer forklaringen telefonisk, kan du skrive et dateret referat og bede medarbejderen rette eventuelle misforståelser. Et manglende svar på referatet er dog ikke det samme som en accept af indholdet.
Hvis fraværets betydning for arbejdet indgår i din vurdering, skal beskrivelsen være konkret. At en kollega måtte overtage en vagt, siger mere end en generel bemærkning om store driftsproblemer. Vagtændringer eller andre oplysninger fra tidspunktet kan vise, hvilke følger fraværet fik.
Skal medarbejderen høres og have en advarsel først?
Du bør forsøge at få medarbejderens forklaring, før du vælger sanktion. Forklaringen kan afdække en lovlig fraværsgrund eller vise, at medarbejderen kendte sin mødepligt og bevidst tilsidesatte den. Der gælder dog ikke et ubetinget krav om, at enhver medarbejder altid skal have lejlighed til at kommentere fraværet før en bortvisning. Kravene afhænger blandt andet af ansættelsesforholdet og sagens omstændigheder.
En advarsel er heller ikke altid nødvendig. Ved tilstrækkeligt grov misligholdelse kan en bortvisning uden tidligere advarsel være berettiget. Manglende afbud betyder dog ikke automatisk, at betingelserne er opfyldt. Medarbejderens forsøg på at give besked og fraværets betydning for arbejdet indgår i vurderingen.
Findes der en tidligere advarsel, bør du læse dens præcise indhold. En advarsel om mangelfuld opgaveløsning vejer anderledes i en sag om udeblivelse end en advarsel om gentaget fravær uden besked. Det tæller også, om medarbejderen tydeligt fik at vide, hvilken adfærd der skulle ændres, og hvilke konsekvenser en gentagelse kunne få.
Uoverensstemmelser i forklaringen kræver nærmere afklaring. Siger medarbejderen, at der blev ringet til arbejdspladsen, kan du bede om tidspunktet og navnet på modtageren. Så kan du undersøge, om opkaldet fandt sted, og hvem medarbejderen talte med.
Hurtig afklaring uden en forhastet beslutning
Du skal reagere hurtigt, når du har konstateret et forhold, der kan begrunde bortvisning. Hvis du venter, kan du miste muligheden for at bortvise. Der gælder ikke en fælles frist på et bestemt antal timer eller dage. Hvor hurtigt du skal handle, afhænger af det konkrete forløb og af, hvilke oplysninger du mangler.
Behovet for en hurtig reaktion betyder ikke, at du skal beslutte dig efter det første ubesvarede opkald. Medarbejderens forklaring kan kræve nærmere undersøgelse, eller en anden leder kan have accepteret fraværet. Notér, hvad du undersøger, og hvornår du følger op. Tidslinjen viser dermed, hvad du har gjort for at få sagen afklaret.
En skriftlig anmodning om kontakt bør have en tydelig og rimelig svarfrist, der passer til situationen. Skriv, hvordan medarbejderen skal svare, og hvad henvendelsen drejer sig om. Når en frist, du selv har fastsat, udløber, er der ikke automatisk grundlag for bortvisning.
En uberettiget bortvisning kan udløse krav på erstatning efter funktionærlovens regler. Godtgørelse kan også komme på tale, når betingelserne er opfyldt. Er der fortsat tvivl om fraværsgrunden eller betydningen af en tidligere advarsel, bør du få en konkret ansættelsesretlig vurdering før beslutningen. Byg på de oprindelige beskeder og den dokumenterede tidslinje frem for kun et kort mundtligt resumé.